00


Gendarmstien 2010.


Så skulle der prøves igen, man kan da kære ruten uden uheld eller ??

Vi startede fra Hallen kl 6:00 Lørdag den 13 Marts 2010. Søren havde igen lånt minibussen og Ingrid & Lau var selv kørende derned. Lennert - Claes - Søren - Ole - Ib - Kim - Polle - Lau - Ingrid havde lysten til at køren Gendarmstien igen.

Vi landede i Padborg og så at der var rimeligt meget sne / is dernede i det sønderjyske der lå forholdsvis mere sne end herhjemme på Fyn men forsøget skulle gøres..

Den medbragte morgenmad / kaffe blev hurtigt fortæret da temperaturen var temmelig lav og det blæste lidt, men kl 8:30 var vi klar til at starte op.

På de første 5 km var der flere steder hvor det var umuligt at cykle pga sne på stien, så her måtte vi trække lidt, specielt ved læhegn havde sneen samlet sig mens der på andre strækninger var plads til at man kunne cykle ude i siden af sporet / stien..

Vi besluttede at hvis det var muligt ville vi undgå de steder hvor sneen var værst og her viste det sig at turplanlæggeren Polle havde kort over ruten med så der blev hurtigt fundet alternative veje når sneen var værst.

At det er hårdt at træde pedalerne rundt i fedtet spor / græs / bundløs markvej vidnede den megen pusten om der var høj puls hos mange af deltagerne. Men de første mange kilometer var humøret højt hos alle..

Lau havde bestilt Sandwich hos Drive In bageren i Egernsund så da vi ankom dertil kl11:30 var vi heldige at vi kunne nyde maden indenfor i deres Cafe afdeling.

Føret begyndte at sætte sine spor og der var flere der helst ville køre landevej i stedet for den orginal sti,  det var jo først på sæsonen og træningen har indtil nu mest bestået af spinning. Men vi valgte trods det at fortsætte at stien så meget det nu var muligt og det tror jeg ikke nogen fortryder her bagefter, da stien jo hvis man havde overskud til at se sig omkring,byder på rigtig flot natur.

Sønderborg nærmede sig og vi havde været forskånet for uheld / Punkteringer der havde dog været et par styrt men heldigvis uden person og materiel skade.. Nå man ligger forrest i en gruppe er det ikke altid man kan se hvad ser sker nede bagved men heldigvis har vi en indbygget Sirene i ECM der hurtigt og med høj Latter fortæller os andre at der er en der har dummet sig. ( TAK for det Ingrid :-)

Turens længde blev samlet på 68,21 km, i 2008 kørte vi 79,31 km

Da vi nåede frem til slutstedet ved Lau´s bror var der igen denne gang dækket op med kage og kaffebord så da alle havde skiftet tøj og puttet lidt Øl i reservetanken kom vi ind i varmen og grinede en lille times tid inden vi startede bussen op og vendte hjemad igen..

Vi var hjemme kl 18:00 og glædede os over at vi faktisk havde været heldige på denne tur trods den megen sne, vi havde nemlig haft medvind og lidt sidevind på hele turen hvilket var heldigt for vores manglende form...

Klubben betalte benzinen frem og tilbage så brugerbetalingen på denne tur holdt sig til ca 100 kr...

( Claes Bruun 14 Marts 2010 )
Klik her for at få dit eget GoMINIsite